Novelleanalyse

Titel: Irene Holm.

Forfatter: Herman Bang.

Udgivelsesår: 1890.

Forfattersynsvinkel: Fortælleren er en tilbagetrukket beskuer (3. person). Man følger 

hovedpersonen gennem handlinger. Læseren må selv finde ud af motiver og baggrundene, der ligger bag. Hver person har også sit eget sprog, tone og opførsel (replikindividualisme). De enkelte personers psyker og følelser kommer til udtryk gennem replikker og handlinger. Alt dette giver en meget beskrivende og detaljeret skrivestil.

Resumé: Novellen starter In Medias Res, hvor Irene Holm er ankommet til en provinsby for at være danselærer. Hun lejer sig ind på et lille værelse hos smeden og hans familie. Hun har kun medbragt sin champagnekurv med noget tøj og andre nødvendige remedier. Hun underviser børn fra byen i dans, bevægelse og holdning. Når vi når foråret, skal der afholdes afdansningsbal og Irene liver helt op til arrangementet. Stemningen er festlig, og der bliver holdt en tale for fru Holm. Ballet ender med, at folk vil have Irene til at danse en solodans for at afslutte ballet. Hun falder og alle griner af hende. Hun er knust. Den følgende dag pakker hun hendes champagnekurv og drager videre til næste by, hvor hun (som Herman Bang selv skriver på sidste linje) vil fortsætte det, man kalder for livet.

Personkarakteristik: Irene Holm er en 40-årig gammel kvinde. Hun er en lille forsigtig pige, der ikke siger meget, når hun er sammen med andre mennesker. Hun har gået på danseskole på Det Kongelige Teater. Når hun er alene på sit værelse øver hun forskellige dansetrin og drømmer sig tilbage til sin stortid på Det Kongelige Teater.

Tema/budskab: Drømme/virkelighed.