Analyse

Titel: Den Sidste Balkjole.

Udgivelsesår: 1887.

Forfatter: Herman Bang. Han blev født den 20. april 1857 og døde den 29. januar 1912. Han var en kendt, dansk storbydigter, forfatter og kritiker.

Genre: Den Sidste Balkjole er en novelle. Den foregår over kort tid og omhandler få personer, hvilket er meget typisk for en novelle.

Resumé: Den Sidste Balkjole er en fortælling i form af en novelle, der handler om to søstre, Emma og Antonie. Novellen starter in medias ræs. De to søstre er i starten af 30'erne og har stadig ikke fundet sig en mand. De bor i et lille hus på landet, hvor der ikke sker så meget. En dag skal de til bal, hvilket virker lidt fremmed for dem, fordi de jo bor på landet og derfor ikke har været til særlig mange bal. Dette er deres sidste chance for at få en rigtig mand. Emma havde engang et forhold med præstesønnen Otto, men han blev forlovet med en anden kvinde. Derfor var Antonie den eneste, der kunne få fat i en mand, fordi der ikke er nogen mænd, der vil have en "brugt" pige. Emma bliver derfor glemt og det hele drejer sig kun om "den lille" Antonie. Emma ville tage ud og prøve på, at blive husbestyrerinde eller lærerinde for mindre børn. Antonie bliver aldrig gift og hendes ungdom slutter.

Personkarakteristik: Emma er Antonies storesøster. Hun havde engang et forhold med præstesønnen Otto, men han blev forlovet med en anden kvinde. Emma er derfor endt som pebermø.

Antonie er Emmas lillesøster. Hun troede hun fik en ekstra chance til at finde sig en mand, men så finder hun ud af at hun bare har spildt sin ungdom. Ligesom hendes storesøster, ender hun derfor også som pebermø.

Tema: Kærlighed, livet som kvinde i 1800-tallet.

Tid: Novellens handling foregår i slutningen af 1800-tallet. I novellen bruges der flashbacks, for at give læseren noget mere baggrundsviden omkring hovedpersonerne.

Sted: Novellen foregår et sted ude på landet i Danmark. For eksempel er der ikke så mange, der kører forbi deres hus og de kender næsten alle køretøjerne, der kører forbi. Det bliver også nævnt, at der er marker i området, hvilket gør det rimeligt åbenlyst at det er ude på landet.

Perspektivering: Novellen kan sammenlignes med Ørneflugt, fordi Antonies og ørnen Klavs' liv minder om hinanden. Både Antonie og Klavs er opvoksede i en præstegård. De går begge to og spilder deres ungdomsliv på at gå og vente på, at der sker noget.

Kvindesyn: I novellen ligges der meget vægt på, at en kvinde skal finde en mand og slå sig ned, hvilket er kritiserende i forhold til det kvindelige liv.